Strandture

Torvaianica
Sabaudia

Strandture

Fra Nemi har man let adgang til en række gode Middelhavsstrande. Fra nord er der først strandene ved Ostia og Torvaianica, som er fine sandstrande, men som også kan være ret overrendte, da der er mange romerne som søger ud til disse strande i weekender og ferier – særligt i feriemåneden august. Pas også på med endelig ikke at efterlade noget af værdi i bilen, da indbrud i bilen er meget udbredt her.

Længere mod syd er der lige nord for Anzio flere fine strande og i selve Anzio by er der en stor typisk italiensk familiestrand med et strandliv, som man kender det fra lidt ældre italienske film. Stranden i Anzio er meget børnevenlig og man kan leje liggestole og parasoller for 15-20 euro pr. dag. I Anzio er der umiddelbart ned til stranden også flere udmærkede restauranter som især tilbyder lækre retter med fisk og skaldyr.

Syd for Anzio er der en mange kilometer lang fin sandstrande på hele strækningen til Sabaudia, som næsten kan minde om strandene ved Vesterhavet. Selvom der er god plads er der mange mennesker i badesæsonen og ikke mindst mange biler, som gør det svært at finde parkering hvis ikke man ankommer meget tidligt eller omkring middag hvor italienerne tager hjem til frokost.

Fra San Felice Circeo og til Terracina er der også hektisk strandliv med gode strande, hvor man kan leje liggestole og parasoller. Alle strandende kan man forholdsvis hurtigt kan nå til fra Nemi, ca 1 time.. Skal man til strandene ved Sabaudia eller ved San Felice Circeo er det hurtigst at tage SR207 til Aprilia og herfra “motorvejen” mod syd til Latina.