Det nuværende bycentrum dækker over flere af antikkens store villaer, blandt andet Pompejus (Pompeo Magno (106-48f.Kr) romersk feltherre og statsmand) kæmpevilla og senere kejser Domiziano (81-95) villa. I samme område grundlagde kejser Septimus Severusmellem 202- 211 “Castra Albana” til den 2. parthiske legion. I byen er der mange “spor” efter dette Castrum i form af termer, teater, cisterner mm.
Den første by opstod engang i 300-tallet, måske bestående af kristne for den første kirke indviet til S. Giovanni blev grundlagt af kejser Konstantin (306-337). Byen blev i 460 bispesæde, men efter Romerrigets undergang er byen flere gange blevet ødelagt af goterne og andre stammer, der invaderede den italienske halvø. Fra 946 til 1697 blev byen behersket af Savelli-familien, dette er dog med afbrydelser, da byen adskillige gange ødelægges i de indbyrdes kampe mellem de førende romerske familier. Byen købes i 1697 af pave Innocenzo XII; (1691-1700) og lægges ind under pavestaten og herefter følger byens historie Pavestatens frem til 1870. Byen blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig.
Fra Genzano/Velletri kommer man til Albano ved Borgo Garibaldi, hvor der straks kan holdes tilhøjre til Via Cavour, hvorman kan parkere overforVilla Ferrajoli (Museo Civico). Hvis man kommer med bussen fra Genzano standser den ved stazione, der ligger lidt syd for hovedgaden. Kommer man fra Rom eller måske nord om byen er der parkering på Piazza Sabatini eller Piazza Mazzini, der begge ligger omkring domkirken.
Villa Venosa-Boncompagni blev bygget i 1857 og parken blev anlagt i 1885. Nu kaldes bygningen for Villa Ada og parken Parco Comunale
Uanset om man parkerer i den ene eller anden ende af byen, vil en gåtur frem og tilbage ad hovedgaden Corso Matteotti og Borgo Garibaldi være ca. 2200 meter og vil man spadsere til den “yderste” seværdighed det romerske “anfiteatro” så vil turen blive forlænget med 1200 meter.
Den oprindelige kirke “S. Giovanni Battista” blev bygget i 334-336 af Konstantin den Store, men kan forsat se resterne af de oprindelige fundamenter. Den er ombygget flere gange og optræder i dag som “barokkirke”. Facaden er fra 1722 og tegnet af Carlo Buratti. Det indre er ombygget i 1854. Udsmykningen er ikke epokegørende, men der er følgende seværdige ting:
* Apsisbillederne er udført af Pietro Gogliardi (1809-90)
I midten: S. Pancrazio’s apoteose
t.v.: S. Helena med korset (Korsets mysterium
t.h.: Konstantin ser korset
Der er en række billeder som:
Fra Duomo går man ind mod centrum ad Via de Gasperived ad anden vej på venstre hånd holdes til venstre op til
Kirken er bygget i dele af ruinerne fra kejser Domitians villa og Castra Albana, den blev indviet første gang 1060, kampanilen er fra det 12. årh. Kirken er en rundkirke udstyret med fire nicher med udsmykning.
Efter besøget i S. Maria della Rotonda tilbage til Via de Gasperi, hvor man også kan se
(del cardinale Lercari)
Der fortsættes ad Via de Gasperi frem tilPorta Pretoria
Resterne fra hovedindgangen til “Castra Albana” med tre buer flankeret af tårne. Porten blev slemt beskadiget under bombardementet i 1944.
Man går højre om Porta Pretoria ned til Corso Matteotti ved Palazzo Savelli (nu Municipio) c. 1200 på den anden side ligger
Kirken blev bygget i perioden 514-527 og man anvendte en rektangulær aula i Septimius Severus antikke termeanlæg “Cellomaio”. Kirken blev restaureret i midten af 1800-tallet og man bevarede det gamle træloft og de antikke buer i væggene.
Inden for er der følgende seværdigheder:
Bagved kirken ligger den store Parco della Rimenbranza med Fontana dei Delfini. Delfinerne blev fundet i 1884 oppe ved Cisternone og indgik så i et fontæne der tidligere stod foran Palazzo Doria Pamphili, men i 1932 blev fontænen flyttet til denne park.
Oprindelig hed bygningen Casino Benucci, den blev opført af arkitekt: Gaspare Gasparoni omkring 1834 med en smuk nyklassicistisk park. Bag ved villaen finder man Fontana del Museo Civico ligeledes fra 1800-tallet. I dag anvendes bygningen til det lille, men meget spændende Museo Civico, der præsenterer ting fra de mange udgravninger af antikkens villaer.
På museet kan man løse billetter (med fører) til to enestående seværdigheder Cisterone og catacombe di S. Senatore, begge steder er absolut et besøg værd selv om guiden kun taler italiensk eller meget lidt engelsk. Der findes dog en engelsksproget folder på museet.
Vejen til katakomberne går ud af Corso Garibaldi mod Genzano indtil den første “vejgaffel”, hvor der holdes til højre. Før man når frem til S. Maria della Stella ligger der resterne af et antikt gravmæle på venstre hånd.
Ifølge legenden (hos Livius) er der tale om et antikt gravmæle for tre romerske og tre albani-brødre, der kæmpede for hver sin by (Rom og Alba Longa), men med sejr til romerne. På det rektangulære podium af kvadere står en afstumpet stenkegle på hvert hjørne og en højere støtte i midten. Det hele er restaureret i 2006.
Chiesa di S. Maria della Stella
Oprindeligt et romitorio og kloster, der i 1561 blev overtaget af Karmelitterordenen. Til højre for kirken er der anlagt en speciel kirkegård (Cimitero della Stella) for dem der døde under en pestepidemi i 1700-tallet. Inden for i kirken finder man et
* alterbillede: Maria, 1400-tallet.
Men det vigtigste finder man under kirken
Katakomben blev opdaget i 1720, men dateres tilbage til 3. årh. og omtales i en “guide” fra midten af det 7. årh. som et sted hvor der er begravet utallige helgener og martyrer. Denne beskrivelse er den tidligste information, der findes om katakomben i Albano ved Via Appia. Endnu i det 6. årh. blev der foretaget begravelser men i det 8-9. årh. sluttede dette med få undtagelser. I det 12. årh. blev katakomben brugt til andre formål som fx skjulested, når middelalderens krige rasede i og uden for Rom.
Herefter glemte man alt om katakomben indtil den blev genopdaget i 1571, hvorefter man påbegyndte en udforskning og en udgravning der kulminerede omkring 1868 med arkæologen G.B. de Rossi. Mange af fundene fra udgravningerne vises i dag på Museo Civico.
Katakomben består ikke som man normalt af lange gange med gravkamre langs siderne, men af større eller mindre hvælvinger i den vulkanske stenart (Lapis Albanus), alt er helt irregulært rettet efter, hvor hvælvingerne er opstået.
Indgangen til katakomben på Via Appia Antica er den oprindelige med en stentrappe, der fører ned til den centrale krypt til venstre for trappen. I denne krypt, der får lys fra en skakt, blev de første begravelser foretaget i det 3. årh. før end katakomben blev planlagt i det 4. årh. I denne centrale krypt er der en smal niche udsmykket med et vægmaleri, der kan dateres til et sted mellem slutningen af det 4. årh. og begyndelsen af det 5. årh. Billedet forestiller en ung mand med en gylden glorie, sandsynligvis helgenen S. Senatore, til hvem den ovenliggende kirke var dedikeret.
På den venstre væg i nichen er der et stort vægmaleri forestillende Kristus omgivet af 4 helgener fra Albano (S. Smaragdus, S. Paolo; S. Peter og S. Lorenzo) og 2 “sponsorer” af den kristne menighed i Albano. Billedet er dateret til slutningen af det 5. årh. eller begyndelsen af det 6. årh. og i stilen anes en begyndende påvirkning fra Byzantinsk kunst.
Billedet i den centrale apsis forestillende Kristus (Pantocrator), Maria og S. Smaragdus er tydeligt byzantinsk i sit udtryk. Det er dateret til det 11.eller 12. årh. i en periode, hvor biskoppen af Albano var kardinal Basil af græsk-orientalsk oprindelse.
Efter besøget i katakomben vender man tilbage til museet og Via Cavour. Hvis man skal besøge Cisteroneledes man op ad Via S. Francesco, hvorfra man kan fortsætte til Anfiteatro Romana, og derfra til Chiesa dei Capuccini og videre nedad mod byen til S. Paolo.
Herfra går Via L. Murialdo direkte ned til Duomo.
Denne imponerende cisterne er konstrueret af kejser Settimius Severus (193-211) for at opsamle vand til den Castra Albana og den 2. legione Partica. Cisternen fik sit vand fra to acquadukter, der løb gennem siderne af kraterranden omkring Albanersøen. Cisternen er opbygget i 5 store “skibe” adskilt af i alt 36 søjler i 4 rækker, længden varierer fra 47,90 meter til 45,50 meter og bredden fra 29,62 meter til 31, 90 meter og dækker 1.436,50 kvadratmeter og den kan rumme omkring 10.132 kubikmeter vand. Dette er den eneste cisterne der fortsat fungerer på trods af en 2000 årig historie.
Chiesa og abbadia di S. Paolo
(Santuario di S. Gaspare)
Kirken og kampanilen er bygget i 1282 for kardinal Giovanni Savelli den senere pave Onorio IV. Kirken blev kraftigt ombygget i 1769 af kardinal Marcantonio Colonna. Kampanilen er på et senere tidspunkt blevet forhøjet. I 1821 blev kirken og klostret overdraget til Congregazione fondata da S. Gaspare del Bufalo (romersk missionær 1786-1837, begravet i kirken).
Inden for kan man se følgende:
Måske er begge billeder kopier, og de originale findes iS. Maria della Concezione – på Via Veneto i Rom.
Bygget 1618-1635 af Flaminia Colonna Gonzaga, som også er patrona della chiesa og kirken blev oprindeligt indviet til S. Francesco e Bonaventura. Klostret ligger for enden af en lang allé – Via S. Francesco da Assisi – der udgår nede fra byens hovedgade. Det udgør et fast sluttet anlæg, som et gejstligt kastel. Kirkens facade er blot en skærm, ingen detaljer gør sig bemærkede, skønheden i denne gruppe hvide bygninger beror alene på kubens enkle samspil og placering i landskabet.
Inden for
Højalter:
* Gherardo delle Notti (1590-1656): ”S. Francesco og S. Bonaventura præsenterer Flaminia Colonna for Maria” i billedets baggrund ser man Palazzolo og Monte Cavo. Billedet er signeret og dateret 1618. Det er bestilt af Flaminia Colonna Gonzaga.
I sakresti:
* F. Barocci: ”Kristus og Maddalene” (1590).
Det romerske teater bygget i midten af 200-tallet i forbindelse med Castra Albana.
Og så kan man uden for turen besøge endnu et par kirker og paladser, som man måske møder på sin vej.
Tæt ved Museo Comunale.
Kirken tilhører oprindeligt franciscanerne, men nu fungerer bygningen som et nonnekloster.
Cappella della Madonna di Loreto
* Sebastiano Conca (1680-1764): ”Madonna di Loreto con S. Ignazio og S. Francesco Xaverio”
Villa / Palazzo Corsini
På venstre side af Via Garibaldi når man kommer fra Ariccia.
Tidligere tilskrevet arkitekten Ferdinando Fuga (1699-1780), han arbejdede også på Palazzo Corsini i Rom. Nu tilskrives byggeriet Paolo Posi, Siena (1. halvdel af 1700-tallet. Udsmykningen af repræsentationssalene tilskrives Giovanni Battista Marchetti fra Siena.
Vest for Albano finder man Castello Savello, der var hovedsæde forSavelli-familien fra 12. til 15. årh. Familien har haft tre paver Gregorio II (715-731), Onorio III (1285-87) og Onorio IV (1285-1287). Forskellige familiemedlemmer besatte det vigtige embede ‘Custode del Conclave’ i en årrække mellem 1430-1712.
