Kære delejer i Villa Diana
Vi håber at du har haft en god sommer hvad enten den blev tilbragt herhjemme, eller i udlandet. Villa Diana har været godt besøgt, og mange har benyttet muligheden for igen at kunne rejse til Italien.
I bestyrelsen har vi arbejdet med flere større og mindre vedligeholdelses-projektet som desværre er nødvendige. Vi forsøger altid at lægge større projekter i lukkeugerne i januar, men i nogle tilfælde er det ikke muligt, fordi arbejdet kræver relativ tørre vejrforhold. I dette nummer af NemiNyt må vi således varsle om at det i starten af november bliver nødvendigt at arbejde med udvendig vedligeholdelse.
Renovering i november
I uge 45-47 vil der blive gennemført en større renovering af den sydvendte gavl ud mod poolen, hvor puds og murværk er faldet af. Der er tale om en gennemgribende renovering som også omfatter isolering. Beboerne i lejlighed 4 og 8 vil desværre ikke kunne undgå af blive berørt. Vores håndværkere gør naturligvis alt hvad de kan for at minimere generne, men nogen støj og snavs må forventes i dagtimerne.
Samtidig vil de 4 store terrasser foran lejlighed 1-4 blive renoveret. Dette er påkrævet på grund vandgennemtrængning til restauranten nedenunder. Det betyder at terrasserne i den berørte periode ikke vil kunne anvendes. Ligesom for gavlen, må arbejdet forventes at medføre nogen snavs- og støjgener.
Endelig skal dækket og konstruktionen ved poolen udskiftes. Dette arbejde forventer vi ikke i nævneværdigt omfang vil genere beboerne i Villa Diana. Poolen lukker af samme årsag i sidste weekend i oktober.
Vi beder om delejerne forståelse for nødvendigheden af arbejdet og accept af de gener det medfører. Lejlighederne kan godt benyttes i hele perioden.
Røgalarmer
Der er i år blevet opsat nye elektroniske røgalarmer i alle lejligheder. Desværre har de vist sig at være ret følsomme for røg og damp, når der bliver lavet mad. Dette har ført til at en del delejere selv har forsøgt at slå dem fra eller udskifte batteri i dem. Det er meget uheldigt fordi det hver gang kræver en ret dyr reparation af røgalarmen.
Derfor opfordrer vi kraftigt til, at man aldrig selv begynder at rode med alarmerne. Hvis alarmen går i gang skal der i stedet luftes kortvarigt ud i lejligheden, hvorved alarmen stopper igen.
Benyt udlejningsskemaet ved udlejning
Vi kan se at flere og flere udlejer deres lejligheder. Dette er vi som udgangspunkt glade for, og det er dejligt at flere lærer vores dejlige sted at kende. Men det giver også visse problemer.
Blandt andet sker det ofte at lejere ikke efterlader lejlighederne opryddede som de skal. I stedet forlades de som om det var et hotel. Dette giver problemer med at få dem gjort klar til næste delejer og det giver ekstra omkostninger for Club Diana. Det er ikke rimeligt.
Derfor må vi nok engang understrege at man som udlejer skal sætte sine lejere godt ind i husreglerne, og benytte det gode udlejningsskema som findes på hjemmesiden. Det giver svar på de fleste spørgsmål en lejer måtte have. Bestyrelsen har også udarbejdet et forslag til en lejeaftale som kan benyttes.
Udlejningsinstruktion
Forslag til lejekontrakt
Vi vil fortsat gerne have at I sender besked til Betty om at I benytter jeres lejlighed eller har udlejet den.
Med venlig hilsen
Club Diana
Thomas Keller, bestyrelsesformand