{"id":6556,"date":"2015-01-27T19:03:24","date_gmt":"2015-01-27T19:03:24","guid":{"rendered":"https:\/\/villadiana.dk\/?page_id=6556"},"modified":"2022-11-05T14:55:45","modified_gmt":"2022-11-05T13:55:45","slug":"ariccia","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/villadiana.dk\/ariccia\/","title":{"rendered":"Ariccia"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"6556\" class=\"elementor elementor-6556\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-3be55d4 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"3be55d4\" data-element_type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-background-overlay\"><\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-510a531\" data-id=\"510a531\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f5167fe elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"f5167fe\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<style>\/*! elementor - v3.20.0 - 26-03-2024 *\/\n.elementor-heading-title{padding:0;margin:0;line-height:1}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title[class*=elementor-size-]>a{color:inherit;font-size:inherit;line-height:inherit}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-small{font-size:15px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-medium{font-size:19px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-large{font-size:29px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-xl{font-size:39px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-xxl{font-size:59px}<\/style><h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ariccia<\/h1>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-4b4ccb8 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"4b4ccb8\" data-element_type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-ba47f43\" data-id=\"ba47f43\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-inner-section elementor-element elementor-element-a364d6a elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"a364d6a\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-no\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-inner-column elementor-element elementor-element-86133ed elementor-invisible\" data-id=\"86133ed\" data-element_type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;,&quot;animation&quot;:&quot;fadeInRight&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-92c48e0 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"92c48e0\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ariccia<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-86bb9f6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"86bb9f6\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<style>\/*! elementor - v3.20.0 - 26-03-2024 *\/\n.elementor-widget-text-editor.elementor-drop-cap-view-stacked .elementor-drop-cap{background-color:#69727d;color:#fff}.elementor-widget-text-editor.elementor-drop-cap-view-framed .elementor-drop-cap{color:#69727d;border:3px solid;background-color:transparent}.elementor-widget-text-editor:not(.elementor-drop-cap-view-default) .elementor-drop-cap{margin-top:8px}.elementor-widget-text-editor:not(.elementor-drop-cap-view-default) .elementor-drop-cap-letter{width:1em;height:1em}.elementor-widget-text-editor .elementor-drop-cap{float:left;text-align:center;line-height:1;font-size:50px}.elementor-widget-text-editor .elementor-drop-cap-letter{display:inline-block}<\/style>\t\t\t\t<p>P\u00e5 dette sted l\u00e5 i etruskertiden et udstrakt skovlandskab &#8220;Nemus Ariciu<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\" wp-image-6788 alignright\" src=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/AricciaOversigt-1024x801.jpg\" alt=\"AricciaOversigt\" width=\"365\" height=\"280\" \/>m&#8221;, der har givet navn til den gamle latinske by Aricia. Herfra f\u00f8rte Turn Erdono \u2013 hertug af Aricca og leder af \u201dDet Latinske Forbund\u201d \u2013 krig mod Tarquino, den sidste konge i Rom. I Den Romerske Republiks tid blev byen \u00f8delagt af Grassus Mario i forbindelse med hans h\u00e6rreform omkring 100 fKr. men kort efter blev byen omkring 86 fKr. genopbygget under konsul Lucius Cornelius Sulla. Under kejserd\u00f8mmet blev omr\u00e5det et yndet ferie- og rekreationsomr\u00e5de for den romerske overklasse.<\/p><p>Byen tilh\u00f8rte i middelalderen Tusculano- og Malabranca-greverne, men blev i 1223 overgivet til pave Onorio III (Savelli) (1216-1227) hvorefter Savelli-familien behersker byen indtil 1661, hvor Chigi-familien ved PaveAlessandro VII (Chigi) (1655\u00ad67) overtager magten.<\/p><p>Paven \u00f8nskede et privat hus til familien i n\u00e6rheden af det officielle Castel Gandolfo, og da intet var salg tvang paven familien Savelli til at s\u00e6lge hele hertugd\u00f8mmet Ariccia. Herefter hidkaldte han sin hofarkitekt G. L. Bernini (1598-1680) til at restaurere og forny det gamle Savellipalads, der genopstod som Palazzo Ghigi.<\/p><p>Byen Ariccia ligger mellem den 26. og 27. kilometersten p\u00e5 Via Appia Nuova fra Rom. Den historiske del af byen omfatter et omr\u00e5de p\u00e5 omkring 500*500 meter sydvest for Piazza della Republica. Hvis man kommer med bil til Ariccia er der betalings parkering lige bagved Palazzo Chigi og kommer man med bus enten fra Rom eller Genzano er der stoppested p\u00e5 Piazza della Republica. Selve pladsen er et imponerende &#8220;pladsrum&#8221; skabt af Bernini med palads, kirke og font\u00e6ner.<\/p><p>Den norske dramatiker Henrik Ibsen var bosiddende i Ariccia i \u00e5rene 1864-1865 og i den periode skrev han blandt andet dramaet &#8220;Brand&#8221;.<\/p><h3>Sev\u00e6rdigheder i Ariccia.<\/h3><p><b><a href=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini.jpg\">Palazzo Chigi\u00a0<\/a><\/b><\/p><p><b><a href=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-6790\" src=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini-300x167.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"167\" srcset=\"https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini-300x167.jpg 300w, https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini-1024x570.jpg 1024w, https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini-768x428.jpg 768w, https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/1-Ariccia-\u00e8-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Bernini.jpg 1401w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><\/b><\/p><p>Oprindeligt bygget af Savelli-familien i sidste halvdel af 1500-tallet, men k\u00f8bt af pave Alessandro VII Chigi i 1661, og derefter totalt ombygget af Gian Lorenzo Bernini 1664-71. Som helhed blev borgen med de stejle hj\u00f8rnefl\u00f8je ikke antastet af Bernini, han har fra f\u00f8rste f\u00e6rd set bygningen som den v\u00e6gtigste faktor i en rumlig komposition med en pragtfuld udsigt over Ariccia dalen og campagnen som baggrund. Der for er tilf\u00f8jelsen af et stort, rigere artikuleret belvedere s\u00e5 karakteristisk, det tager intet hensyn til facadens midterakse, men skubbes til den ene side for udelukkende at orienteres mod det mest \u00e5bne panorama. Det gamle traditionelle castello med 4 t\u00e5rne blev \u00e6ndret til et fyrstepalads. Arkitekten Carlo Fontana har lavet en tegning af det endnu uf\u00e6rdige ombyggede palads. Dette blev beskadiget juni 1944 da broen mellem Ariccia og Albano blev spr\u00e6ngt i luften, paladset blev i 1988 erhvervet af Ariccia kommune. I paladset findes blandt meget andet et galleria, der kan bes\u00f8ges frit, udover dette arrangeres der rundture med guide i dele af paladset.<\/p><p><strong>Galleria:<\/strong><\/p><ul><li>Giuseppe Mazzuoli (1644-1725): buster af Alessandro VII og kardinal Sigismondo Chigi;<\/li><li>Bernardo Fioriti (1650-77): buste af kardinal Flavio I;<\/li><li>Orfeo Boselli (1597-1667): fire buster af romerske kejsere og kejserinder; i nicher gipsafst\u00f8bninger efter antikke statuer.<\/li><\/ul><p><strong>Paladset:<\/strong><\/p><p>Sala Maestra<\/p><ul><li>Giovanni Battista Gaulli (1639-1709): Beato Giovanni Chigi.<\/li><\/ul><p>Cappella<\/p><ul><li>G. L. Bernini: &#8220;un medaglione dipinto a mo&#8217; di sanguina sul muro&#8221; (r\u00f8dkridtstegningslignende murmaleri) (1663)<\/li><\/ul><p><strong>Sala giallorosso:<\/strong><\/p><ul><li>Giovanni Battista Gaulli, &#8216;Il Bacicio&#8217;,<\/li><li>Giovanni Maria Morandi (1622-1717): portr\u00e6tter af medlemmer af Chigifamilien;<\/li><li>Melchiorre Caff\u00e0 (1638-67): terrakottabuste af Alessandro VII<\/li><\/ul><p>Stanza dell&#8217;Ariosto, 1787-90<\/p><ul><li>Giuseppe Cades (1750-1799): Graecia Vetus og Italia Nova, scener fra Orlando Furioso. Nicola Lapiccola havde f\u00f8rst malet salen i 1781 (ogs\u00e5 med Ariosto-motiver), men Cades overmalede den. Af Lapiccolas udsmykning er kun den arkitektoniske del tilbage samt de \u00f8verste &#8220;pompejanske&#8221; billeder.<\/li><\/ul><p>Stanza dei paesaggi fra omkring 1740.<\/p><p>Stanza delle grotesche.<\/p><p>Arkitekturdekorationen er udf\u00f8rt af Liborio Coccetti, og Giuseppe Cades med scener fra Orlando Furioso<\/p><p>Sala da pranzo d&#8217;inverno<\/p><p>* Salvator Rosa (1615-76): &#8216;Pindaro e Pan&#8217;<\/p><p>Sala Mario De&#8217; Fiori: &#8220;De fire \u00e5rstider&#8221; af Mario Nuzzi.<\/p><p>Stanza delle Belle<\/p><p>* Jacob Ferdinand Voet (1639-1700?)<\/p><p>Sala da pranzo d&#8217;estate: v\u00e6gmaleri med landskabet mod Rom og Genzano af Annibale Angelini (1810-1884).<\/p><p>Chiesa di S. Maria Assunta<\/p><p>Kirken er opf\u00f8rt af Gian Lorenzo Bernini 1662-64 som en rundkirke med narthex og en kuppel uden tambur. Kirken virker noget \u201dtrykket\u201d, hvilket skyldes, at den dukker sig for sin genbo slotsherrens hus og dets udsigt. De to kampaniler er anbragt bagtil, hvor de uhindret kan og skal g\u00f8re virkning p\u00e5 stor afstand. Inden for er stukarbejderne udf\u00f8rt af Pietro Paolo Naldini (1619-91).<\/p><p><strong>I apsis:<\/strong><\/p><ul><li>Guglielmo Cortese &#8220;il Borgognone&#8221; (1628-79): Marias himmelfart 1666<\/li><\/ul><p>1. kapel tv<\/p><ul><li>Giacinto Gimignani (1611-81): Antonio Abates d\u00f8d<\/li><\/ul><p>2. kapel tv:<\/p><ul><li>Ludovico Gimignani (1646-97)(og m\u00e5ske G. L. Bernini): Den hellige familie hviler p\u00e5 flugten til \u00c6gypten<\/li><\/ul><p>3. kapel tv:<\/p><ul><li>Raffaello Vanni (1587-1673): \u201dTransito di S. Tommaso da Villanova\u201d<\/li><\/ul><p>3. kapel th:<\/p><ul><li>Emilio Taruffi( 1633-1696): \u201cS. Francesco di Sales schiaccia le Eresie\u201d<\/li><\/ul><p>2. kapel th:<\/p><ul><li>Bernardin Mei (1612-76): \u201cS. Agostino medita sulla Trinit\u00e0\u201d<\/li><\/ul><p>1. kapel th:<\/p><ul><li>Alessandro Mattia da Farnese (1631-1681): \u201dS. Rocco mellem de pestsyge\u201d<\/li><\/ul><p>Over for paladset p\u00e5 Piazza della Republica finder man<\/p><p>Fontane di Piazza della Republica<\/p><p>Font\u00e6nerne er tegnet af Bernini 1665 og udf\u00f8rt af Ambrogio Appiani.<\/p><p>Kommer man fra Rocca di Papa k\u00f8rer man ind p\u00e5 Piazza Republica gennem Porta Napolitana (1666-73). Og k\u00f8rer man ud af byen mod Albano sker fra Piazza Republica over den store bro<\/p><h4>Ponte Monumentale<\/h4><p>Denne store bro (59 meter h\u00f8j og 300 meter lang) er konstrueret som tre ovenliggende buer. Den str\u00e6kker sig fra Piazza della Republica over en k\u00e6mpem\u00e6ssig skovd\u00e6kket slugt i Vallericcia. Broen blev bygget af pave Pio IX. Fra pladsen og broen er der en fin udsigt over skovomr\u00e5det, der af Stendhal i 1829 blev beskrevet med &#8220;La pi\u00f9 bella selva del mondo&#8221;.<\/p><p>Fra Piazza della Republicca til venstre for S. Maria Assunta f\u00f8rer Corso Garialdi ind i den gamle bydel med de smalle gader og mange fine butikker. For enden af Corso Garibaldi p\u00e5 Piazza Agostino Ghigi.<\/p><p>Chiesa di S. Nicola<br \/>Kirken er bygget 1665-66 p\u00e5 ruinerne af Collegio di S. Maria fra 6. \u00e5rh. der igen er bygget p\u00e5 podiet af et antikt tempel.<\/p><p>Fra Piazza Agostino Ghigi kan man holde til h\u00f8jre ad Via del Parco, der f\u00f8rer under Ponte Monumentale til Parco Chigi. Hvis man er bilk\u00f8rende kan man holde til venstre frem til Porta Romana (1673) lade v\u00e6re med at k\u00f8re igennem og f\u00f8lge Via D. Croce &#8211; med en fin udsigt til Ponte Monumentale &#8211; ned til rundk\u00f8rslen med Via Appia Antica. I rundk\u00f8rslen k\u00f8res der tre\u00adkvart rundt og man f\u00f8lger Via Appia Antica frem til Via Vallericcia med endnu en rundk\u00f8rsel, hvor der inde i midten er en &#8220;buerest&#8221;fra den oprindelige Via Appia. Der forts\u00e6ttes lige frem ad Via Appia Antica, hvor man passerer Strada detta D. Polveriera og ved n\u00e6ste vej p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd drejes til h\u00f8jre. Hvis man forts\u00e6tter et par hundrede meter frem slutter vejen ved en g\u00e5rd. Her neden for indgangen til g\u00e5rden ligger udgangen for den tunnel &#8211; Emissarie &#8211; romerne byggede for at holde en konstant vandstand i Nemis\u00f8en af hensyn til Dianatemplet og Kejservillaen.<\/p><p>Mellem Ariccia og Genzano<\/p><p>Forlader man Ariccia ad Via Appia Nuova og k\u00f8rer mod Genzano, n\u00e5r man efter ca. 1000 meter Piazzale di Galloro, hvor man kan bes\u00f8ge<\/p><h3>Santuario di S. Maria di Galloro<\/h3><p>Dette blev opf\u00f8rt i 1624 men blev allerede i 1661-63 udvidet af Gian Lorenzo Bernini og hans dav\u00e6rende elev Mattia de&#8217; Rossi. Den 8. december er kirken slutpunktet for &#8220;processione della Signorina&#8221; der udg\u00e5r fra Ariccia.<\/p><p>Inden for kan man se<\/p><p>H\u00f8jalter<\/p><ul><li>G.L. Bernini: tympanon med statuer af Innocenza og Mansuetudine<\/li><\/ul><p>I de f\u00f8rste sidekapeller:<\/p><ul><li>* Giacinto Gimignani (1611-81): &#8220;S. Tommaso da Villanova risana lo storpio&#8221; (1661)<\/li><li>* Guglielmo Cortese &#8220;il Borgognone&#8221; (1628-79): &#8220;S. Francesco di Sales predica agli Svizzeri&#8221; (1663)<\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-5431ae9 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"5431ae9\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-11f83446\" data-id=\"11f83446\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-47c53323 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"47c53323\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ariccia Ariccia P\u00e5 dette sted l\u00e5 i etruskertiden et udstrakt skovlandskab &#8220;Nemus Aricium&#8221;, der har givet navn til den gamle latinske by Aricia. Herfra f\u00f8rte Turn Erdono \u2013 hertug af Aricca og leder af \u201dDet Latinske Forbund\u201d \u2013 krig mod Tarquino, den sidste konge i Rom. I Den Romerske Republiks tid blev byen \u00f8delagt af [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"elementor_header_footer","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6556"}],"collection":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6556"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6556\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":98195,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6556\/revisions\/98195"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6556"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}