{"id":6552,"date":"2015-01-27T19:00:54","date_gmt":"2015-01-27T19:00:54","guid":{"rendered":"https:\/\/villadiana.dk\/?page_id=6552"},"modified":"2022-11-05T14:50:53","modified_gmt":"2022-11-05T13:50:53","slug":"albano","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/villadiana.dk\/albano\/","title":{"rendered":"Albano"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"6552\" class=\"elementor elementor-6552\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-6199d6c elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"6199d6c\" data-element_type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-background-overlay\"><\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-6ec78c5\" data-id=\"6ec78c5\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9b17e3a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"9b17e3a\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<style>\/*! elementor - v3.20.0 - 26-03-2024 *\/\n.elementor-heading-title{padding:0;margin:0;line-height:1}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title[class*=elementor-size-]>a{color:inherit;font-size:inherit;line-height:inherit}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-small{font-size:15px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-medium{font-size:19px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-large{font-size:29px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-xl{font-size:39px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-xxl{font-size:59px}<\/style><h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Albano<\/h1>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-d5cb7e9 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"d5cb7e9\" data-element_type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-e5d2009\" data-id=\"e5d2009\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-inner-section elementor-element elementor-element-4a27982 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"4a27982\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-no\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-inner-column elementor-element elementor-element-f7e5bac elementor-invisible\" data-id=\"f7e5bac\" data-element_type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;,&quot;animation&quot;:&quot;fadeInRight&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-88db78c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"88db78c\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Albano<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4445a077 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4445a077\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<style>\/*! elementor - v3.20.0 - 26-03-2024 *\/\n.elementor-widget-text-editor.elementor-drop-cap-view-stacked .elementor-drop-cap{background-color:#69727d;color:#fff}.elementor-widget-text-editor.elementor-drop-cap-view-framed .elementor-drop-cap{color:#69727d;border:3px solid;background-color:transparent}.elementor-widget-text-editor:not(.elementor-drop-cap-view-default) .elementor-drop-cap{margin-top:8px}.elementor-widget-text-editor:not(.elementor-drop-cap-view-default) .elementor-drop-cap-letter{width:1em;height:1em}.elementor-widget-text-editor .elementor-drop-cap{float:left;text-align:center;line-height:1;font-size:50px}.elementor-widget-text-editor .elementor-drop-cap-letter{display:inline-block}<\/style>\t\t\t\t<p>Det nuv\u00e6rende bycentrum d\u00e6kker over flere af antikkens store villaer, blandt andet Pompejus (Pompeo Magno (106-48f.Kr) romersk feltherre og statsmand) k\u00e6mpevilla og senere kejser Domiziano (81-95) villa. I samme omr\u00e5de grundlagde kejser Septimus Severusmellem 202- 211 &#8220;Castra Albana&#8221; til den 2. parthiske legion. I byen er der mange &#8220;spor&#8221; efter dette Castrum i form af termer, teater, cisterner mm.<\/p><p>Den f\u00f8rste by opstod engang i 300-tallet, m\u00e5ske best\u00e5ende af kristne for den f\u00f8rste kirke indviet til S. Giovanni blev grundlagt af kejser Konstantin (306-337). Byen blev i 460 bispes\u00e6de, men efter Romerrigets undergang er byen flere gange blevet \u00f8delagt af goterne og andre stammer, der invaderede den italienske halv\u00f8. Fra 946 til 1697 blev byen behersket af Savelli-familien, dette er dog med afbrydelser, da byen adskillige gange \u00f8del\u00e6gges i de indbyrdes kampe mellem de f\u00f8rende romerske familier. Byen k\u00f8bes i 1697 af pave Innocenzo XII; (1691-1700) og l\u00e6gges ind under pavestaten og herefter f\u00f8lger byens historie Pavestatens frem til 1870. Byen blev st\u00e6rkt beskadiget under 2. verdenskrig.<\/p><h3>Sev\u00e6rdigheder i byen.<\/h3><p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\" wp-image-6782 alignright\" src=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Gandol02.jpg\" alt=\"Gandol02\" width=\"469\" height=\"296\" srcset=\"https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Gandol02.jpg 730w, https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Gandol02-300x189.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 469px) 100vw, 469px\" \/>Fra Genzano\/Velletri kommer man til Albano ved Borgo Garibaldi, hvor der straks kan holdes tilh\u00f8jre til Via Cavour, hvorman kan parkere overforVilla Ferrajoli (Museo Civico). Hvis man kommer med bussen fra Genzano standser den ved stazione, der ligger lidt syd for hovedgaden. Kommer man fra Rom eller m\u00e5ske nord om byen er der parkering p\u00e5 Piazza Sabatini eller Piazza Mazzini, der begge ligger omkring domkirken.<\/p><p>Villa Venosa-Boncompagni blev bygget i 1857 og parken blev anlagt i 1885. Nu kaldes bygningen for Villa Ada og parken Parco Comunale<\/p><p>Uanset om man parkerer i den ene eller anden ende af byen, vil en g\u00e5tur frem og tilbage ad hovedgaden Corso Matteotti og Borgo Garibaldi v\u00e6re ca. 2200 meter og vil man spadsere til den &#8220;yderste&#8221; sev\u00e6rdighed det romerske &#8220;anfiteatro&#8221; s\u00e5 vil turen blive forl\u00e6nget med 1200 meter.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3><strong>Cattedrale di S. Pancrazio (Duomo)<\/strong><\/h3><p>Den oprindelige kirke &#8220;S. Giovanni Battista&#8221; blev bygget i 334-336 af Konstantin den Store, men kan forsat se resterne af de oprindelige fundamenter. Den er ombygget flere gange og optr\u00e6der i dag som &#8220;barokkirke\u201d.\u00a0 Facaden er fra 1722 og tegnet af Carlo Buratti. Det indre er ombygget i 1854. Udsmykningen er ikke epokeg\u00f8rende, men der er f\u00f8lgende sev\u00e6rdige ting:<\/p><p>* Apsisbillederne er udf\u00f8rt af\u00a0 Pietro Gogliardi (1809-90)<\/p><p>I midten: S. Pancrazio&#8217;s apoteose<\/p><p>t.v.:\u00a0S. Helena med korset (Korsets mysterium<\/p><p>t.h.:\u00a0Konstantin ser korset<\/p><p>Der er en r\u00e6kke billeder som:<\/p><ul><li>Fontebuoni (1580-1626): Bebudelse med S. Biago og S. Girolamo<\/li><li>Ubekendt (1610): Madonna del Rosario med S. Pancrazio og S. Domenico<\/li><li>Gaspard de Crayer: Begr\u00e6delse<\/li><li>A. Milani (1675-1749)<ul><li>Madonna med S. Bonaventura, S. Carlo og S. Pietro Igneo<\/li><li>Madonna del Suffragio med S. Gregorio og S. Luigi Gonzaga<\/li><\/ul><\/li><li>G. M. Morandi (1622-1717): S. Tommaso da Villanovas godg\u00f8renhed<\/li><\/ul><p>Fra Duomo g\u00e5r man ind mod centrum ad Via de Gasperived ad anden vej p\u00e5 venstre h\u00e5nd holdes til venstre op til<\/p><h3>Chiesa di S. Maria della Rotonda<\/h3><p>Kirken er bygget i dele af ruinerne fra kejser Domitians villa og Castra Albana, den blev indviet f\u00f8rste gang 1060, kampanilen er fra det 12. \u00e5rh. Kirken er en rundkirke udstyret med fire nicher med udsmykning.<\/p><ul><li>Apsis. En freskocyclus fra15. \u00e5rh. med fem billeder fra &#8220;Korsets historie&#8221;; herover en &#8220;Dommedag&#8221;.<\/li><li>byzantinsk Madonna, 8. \u00e5rh.<\/li><li>fresko: Anna Selvtredie; Maria med barn omgivet af 2 helgener.<\/li><\/ul><p>Efter bes\u00f8get i S. Maria della Rotonda tilbage til Via de Gasperi, hvor man ogs\u00e5 kan se<\/p><h3>Palazzo della Curia Vescovile<\/h3><p>(del cardinale Lercari)<a href=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Albano-marco-ocra.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\" wp-image-6780 alignright\" src=\"https:\/\/wordpress-79282-2415187.cloudwaysapps.com\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Albano-marco-ocra.jpg\" alt=\"Albano marco ocra\" width=\"418\" height=\"242\" srcset=\"https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Albano-marco-ocra.jpg 850w, https:\/\/villadiana.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/Albano-marco-ocra-300x174.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 418px) 100vw, 418px\" \/><\/a><\/p><ul><li>atrium med stuk: 1726<\/li><li>fire antikke statuer: Hygiea, Hercules, satyr, Meleager<\/li><li>I &#8216;Casino Lercari&#8217; malerier af Filippo Raguzzini (1680-1771)<br \/>foran paladset et eksedra fra det 18. \u00e5rh.<\/li><\/ul><p>Der forts\u00e6ttes ad Via de Gasperi frem tilPorta Pretoria<\/p><p>Resterne fra hovedindgangen til &#8220;Castra Albana&#8221; med tre buer flankeret af t\u00e5rne. Porten blev slemt beskadiget under bombardementet i 1944.<\/p><p>Man g\u00e5r h\u00f8jre om Porta Pretoria ned til Corso Matteotti ved Palazzo Savelli (nu Municipio) c. 1200 p\u00e5 den anden side ligger<\/p><h3>Chiesa di S. Pietro<\/h3><p>Kirken blev bygget i perioden 514-527 og man anvendte en rektangul\u00e6r aula i Septimius Severus antikke termeanl\u00e6g &#8220;Cellomaio&#8221;.\u00a0 Kirken blev restaureret i midten af 1800-tallet og man bevarede det gamle tr\u00e6loft og de antikke buer i v\u00e6ggene.<br \/>Inden for er der f\u00f8lgende sev\u00e6rdigheder:<\/p><ul><li>I venstre side: en romersk sarkofag fra 3. \u00e5rh. der er genanvendt som alter<\/li><li>I h\u00f8jre side: Parti af fresco med helgener og korsf\u00e6stelsesscene fra det 13. \u00e5rh.<\/li><li>Et gravmonument for Savelli&#8217;erne (1544-1547)<\/li><li>Billede tidligere tilskrevet Gherardo delle Notti (Gerard van Honthorst 1590-1656): Madonna med barn og helgener.<\/li><\/ul><p>Bagved kirken ligger den store Parco della Rimenbranza med Fontana dei Delfini. Delfinerne blev fundet i 1884 oppe ved Cisternone og indgik s\u00e5 i et font\u00e6ne der tidligere stod \u00a0foran Palazzo Doria Pamphili, men i 1932 blev font\u00e6nen flyttet til denne park.<\/p><h3>\u00a0Villa Ferraioli<\/h3><p>Oprindelig hed bygningen Casino Benucci, den blev opf\u00f8rt af arkitekt: Gaspare Gasparoni omkring 1834 med en smuk nyklassicistisk park. Bag ved villaen finder man Fontana del Museo Civico ligeledes fra 1800-tallet. I dag anvendes bygningen til det lille, men meget sp\u00e6ndende Museo Civico, der pr\u00e6senterer ting fra de mange udgravninger af antikkens villaer.<\/p><p>P\u00e5 museet kan man l\u00f8se billetter (med f\u00f8rer) til to enest\u00e5ende sev\u00e6rdigheder Cisterone og catacombe di S. Senatore, begge steder er absolut et bes\u00f8g v\u00e6rd selv om guiden kun taler italiensk eller meget lidt engelsk. Der findes dog en engelsksproget folder p\u00e5 museet.<\/p><p>Vejen til katakomberne g\u00e5r ud af Corso Garibaldi mod Genzano indtil den f\u00f8rste &#8220;vejgaffel&#8221;, hvor der holdes til h\u00f8jre. F\u00f8r man n\u00e5r frem til S. Maria della Stella ligger der resterne af et antikt gravm\u00e6le p\u00e5 venstre h\u00e5nd.<\/p><h3>Tomba degli Orazi e Curiazi<\/h3><p>If\u00f8lge legenden (hos Livius) er der tale om et antikt gravm\u00e6le for tre romerske og tre albani-br\u00f8dre, der k\u00e6mpede for hver sin by (Rom og Alba Longa), men med sejr til romerne. P\u00e5 det rektangul\u00e6re podium af kvadere st\u00e5r en afstumpet stenkegle p\u00e5 hvert hj\u00f8rne og en h\u00f8jere st\u00f8tte i midten. Det hele er restaureret i 2006.<\/p><p>Chiesa di S. Maria della Stella<br \/>Oprindeligt et romitorio og kloster, der i 1561 blev overtaget af Karmelitterordenen. Til h\u00f8jre for kirken er der anlagt en speciel kirkeg\u00e5rd (Cimitero della Stella) for dem der d\u00f8de under en pestepidemi i 1700-tallet. Inden for i kirken finder man et<\/p><p>* alterbillede: Maria, 1400-tallet.<\/p><p>Men det vigtigste finder man under kirken<\/p><h3>Catacomba di S. Senatore<\/h3><p>Katakomben blev opdaget i 1720, men dateres tilbage til 3. \u00e5rh. og omtales i en &#8220;guide&#8221; fra midten af det 7. \u00e5rh. som et sted hvor der er begravet utallige helgener og martyrer. Denne beskrivelse er den tidligste information, der findes om katakomben i Albano ved Via Appia. Endnu i det 6. \u00e5rh. blev der foretaget begravelser men i det 8-9. \u00e5rh. sluttede dette med f\u00e5 undtagelser. I det 12. \u00e5rh. blev katakomben brugt til andre form\u00e5l som fx skjulested, n\u00e5r middelalderens krige rasede i og uden for Rom.<\/p><p>Herefter glemte man alt om katakomben indtil den blev genopdaget i 1571, hvorefter man p\u00e5begyndte en udforskning og en udgravning der kulminerede omkring 1868 med ark\u00e6ologen G.B. de Rossi. Mange af fundene fra udgravningerne vises i dag p\u00e5 Museo Civico.<\/p><p>Katakomben best\u00e5r ikke som man normalt af lange gange med gravkamre langs siderne, men af st\u00f8rre eller mindre hv\u00e6lvinger i den vulkanske stenart (Lapis Albanus), alt er helt irregul\u00e6rt rettet efter, hvor hv\u00e6lvingerne er opst\u00e5et.<\/p><p>Indgangen til katakomben p\u00e5 Via Appia Antica er den oprindelige med en stentrappe, der f\u00f8rer ned til den centrale krypt til venstre for trappen. I denne krypt, der f\u00e5r lys fra en skakt, blev de f\u00f8rste begravelser foretaget i det 3. \u00e5rh. f\u00f8r end katakomben blev planlagt i det 4. \u00e5rh. I denne centrale krypt er der en smal niche udsmykket med et v\u00e6gmaleri, der kan dateres til et sted mellem slutningen af det 4. \u00e5rh. og begyndelsen af det 5. \u00e5rh. Billedet forestiller en ung mand med en gylden glorie, sandsynligvis helgenen S. Senatore, til hvem den ovenliggende kirke var dedikeret.<\/p><p>P\u00e5 den venstre v\u00e6g i nichen er der et stort v\u00e6gmaleri forestillende Kristus omgivet af 4 helgener fra Albano (S. Smaragdus, S. Paolo; S. Peter og S. Lorenzo) og 2 &#8220;sponsorer&#8221; af den kristne menighed i Albano. Billedet er dateret til slutningen af det 5. \u00e5rh. eller begyndelsen af det 6. \u00e5rh. og i stilen anes en begyndende p\u00e5virkning fra Byzantinsk kunst.<\/p><p>Billedet i den centrale apsis forestillende Kristus (Pantocrator), Maria og S. Smaragdus er tydeligt byzantinsk i sit udtryk. Det er dateret til det 11.eller 12. \u00e5rh. i en periode, hvor biskoppen af Albano var kardinal Basil af gr\u00e6sk-orientalsk oprindelse.<\/p><p>Efter bes\u00f8get i katakomben vender man tilbage til museet og Via Cavour. Hvis man skal bes\u00f8ge Cisteroneledes man op ad Via S. Francesco, hvorfra man kan forts\u00e6tte til Anfiteatro Romana, og derfra til Chiesa dei Capuccini og videre nedad mod byen til S. Paolo.<\/p><p>Herfra g\u00e5r Via L. Murialdo direkte ned til Duomo.<\/p><h3>Cisterone<\/h3><p>Denne imponerende cisterne er konstrueret af kejser Settimius Severus (193-211) for at opsamle vand til den Castra Albana og den 2. legione Partica. Cisternen fik sit vand fra to acquadukter, der l\u00f8b gennem siderne af kraterranden omkring Albaners\u00f8en. Cisternen er opbygget i 5 store &#8220;skibe&#8221; adskilt af i alt 36 s\u00f8jler i 4 r\u00e6kker, l\u00e6ngden varierer fra 47,90 meter til 45,50 meter og bredden fra 29,62 meter til 31, 90 meter og d\u00e6kker 1.436,50 kvadratmeter og den kan rumme omkring 10.132 kubikmeter vand. Dette er den eneste cisterne der fortsat fungerer p\u00e5 trods af en 2000 \u00e5rig historie.<\/p><p>Chiesa og abbadia di S. Paolo<\/p><p>(Santuario di S. Gaspare)<\/p><p>Kirken og kampanilen er bygget i 1282 for kardinal Giovanni Savelli den senere pave Onorio IV. Kirken\u00a0 blev kraftigt ombygget i 1769 af kardinal Marcantonio Colonna. Kampanilen er p\u00e5 et senere tidspunkt blevet forh\u00f8jet. I 1821 blev kirken og klostret overdraget til Congregazione fondata da S. Gaspare del Bufalo (romersk mission\u00e6r 1786-1837, begravet i kirken).<\/p><p>Inden for kan man se f\u00f8lgende:<\/p><ul><li>Guido Reni: \u201dS. Michele\u201d.<\/li><li>Pietro da Cortona \u201cIl Battesimo di S. Paolo della Cecit\u00e0\u201d.<\/li><\/ul><p>M\u00e5ske er begge billeder kopier, og de originale findes iS. Maria della Concezione &#8211; p\u00e5 Via Veneto i Rom.<\/p><h3>Chiesa dei Cappuccini<\/h3><p>Bygget 1618-1635 af Flaminia Colonna Gonzaga, som ogs\u00e5 er patrona della chiesa og kirken blev oprindeligt indviet til S. Francesco e Bonaventura. Klostret ligger for enden af en lang all\u00e9 &#8211; Via S. Francesco da Assisi &#8211; der udg\u00e5r nede fra byens hovedgade. Det udg\u00f8r et fast sluttet anl\u00e6g, som et gejstligt kastel. Kirkens facade er blot en sk\u00e6rm, ingen detaljer g\u00f8r sig bem\u00e6rkede, sk\u00f8nheden i denne gruppe hvide bygninger beror alene p\u00e5 kubens enkle samspil og placering i landskabet.<\/p><p>Inden for<\/p><p>H\u00f8jalter:<\/p><p>* Gherardo delle Notti (1590-1656): \u201dS. Francesco og S. Bonaventura pr\u00e6senterer Flaminia Colonna for Maria\u201d i billedets baggrund ser man Palazzolo og Monte Cavo. Billedet er signeret og dateret 1618. Det er bestilt af Flaminia Colonna Gonzaga.<\/p><p>I sakresti:<\/p><p>* F. Barocci: \u201dKristus og Maddalene\u201d (1590).<\/p><h3>Anfiteatro Romano<\/h3><p>Det romerske teater bygget i midten af 200-tallet i forbindelse med Castra Albana.<\/p><p>Og s\u00e5 kan man uden for turen bes\u00f8ge endnu et par kirker og paladser, som man m\u00e5ske m\u00f8der p\u00e5 sin vej.<\/p><h3>Chiesa di S. Maria delle Grazie<\/h3><p>T\u00e6t ved Museo Comunale.<br \/>Kirken tilh\u00f8rer oprindeligt franciscanerne, men nu fungerer bygningen som et nonnekloster.<\/p><p>Cappella della Madonna di Loreto<\/p><p>* Sebastiano Conca (1680-1764): \u201dMadonna di Loreto con S. Ignazio og S. Francesco Xaverio\u201d<br \/>Villa \/ Palazzo Corsini<br \/>P\u00e5 venstre side af Via Garibaldi n\u00e5r man kommer fra Ariccia.<\/p><p>Tidligere tilskrevet arkitekten Ferdinando Fuga (1699-1780), han arbejdede ogs\u00e5 p\u00e5 Palazzo Corsini i Rom. Nu tilskrives byggeriet Paolo Posi, Siena (1. halvdel af 1700-tallet. Udsmykningen af repr\u00e6sentationssalene tilskrives Giovanni Battista Marchetti fra Siena.<\/p><p>Vest for Albano finder man Castello Savello, der var hoveds\u00e6de forSavelli-familien fra 12. til 15. \u00e5rh. Familien har haft tre paver Gregorio II (715-731), Onorio III (1285-87) og Onorio IV (1285-1287). Forskellige familiemedlemmer besatte det vigtige embede &#8216;Custode del Conclave&#8217; i en \u00e5rr\u00e6kke mellem 1430-1712.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Albano Albano Det nuv\u00e6rende bycentrum d\u00e6kker over flere af antikkens store villaer, blandt andet Pompejus (Pompeo Magno (106-48f.Kr) romersk feltherre og statsmand) k\u00e6mpevilla og senere kejser Domiziano (81-95) villa. I samme omr\u00e5de grundlagde kejser Septimus Severusmellem 202- 211 &#8220;Castra Albana&#8221; til den 2. parthiske legion. I byen er der mange &#8220;spor&#8221; efter dette Castrum i [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"elementor_header_footer","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6552"}],"collection":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6552"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6552\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":98183,"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6552\/revisions\/98183"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/villadiana.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6552"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}