Kære delejere
Ulla Kampmann er død. Ulla var en af idé-skaberne bag Villa Diana, og mange delejere har gennem årene nydt godt af bekendtskabet med Ulla.
Her følger bestyrelsens mindeord for Ulla Kampmann.
Ulla Kampmann
1934 -2020
Bestyrelsen for Club Diana har den 31. marts 2020 erfaret, at Ulla Kampmann er død den 10. marts i en alder af knapt 86 år.
Mange af delejerne i Villa Diana vil sikkert huske og mindes Ulla Kampmann fra hendes velmagtsdage i foreningen både som en af idé-skaberne bag Villa Diana og som ejer af Il Ramo d’Oro, som hun i mange år drev sammen med sin mand Fernando Cavaterra, mens hun varetog værtinde- og viceværtfunktionen for foreningen.
Ulla Kampmann var en person med en spændende og alsidig kulturel historie. Hun var forfatter, kunstner, skribent, illustrator, restauratør og levende engageret i en lang række godgørende projekter. Bl.a. Var hun involveret i arbejdet med narkobehandling og ikke mindst i arbejdet med at få Unesco til at erklære Nemi-søen et World Heritages Site. Men også genhusningen af omstrejfende forladte hunde havde hun tid til at interessere sig for.
Hun blev født i 1934 som datter af forfatteren, eventyreren, globetrotteren mm. Hakon Mielche, hvorfra hun vel nok arvede en del af sin kunstneriske og litterære åre. Hun gik på Kunstakademiet og var i en årrække bladtegner på Information, Politiken, BT og flere andre aviser. I 1963 blev hun af BT sendt til Rom for at tegne fra den evige stad til BT’s kvinde-, mad- og modesider.
Ulla Kampmann arbejdede i en periode for den legendariske filminstruktør Federico Fellini som hun traf i Rom i forbindelse med optagelsen af filmen ”Julietta og Ånderne”, og efter en tid i landet blev hun så betaget af Italiens kunst og kultur, at hun opgav sit job på BT, flyttede til Nemi med sin datter Eva, og efter en tid begyndte et langt liv sammen med den lokale slagtermester Fernando Cavaterra.
Det er Villa Dianas held, at stifterparret Oscar og Grete Keller ved foreningens tilblivelse i 1987 havde kontakt til Ulla Kampmann, og som delejere nød vi omgangen med Ulla Kampmann og Fernando i restauranten i perioden frem til 2005. I årenes løb strømmede romerne i weekenderne ud til restauranten, som vel var byens bedste spisested, og også rejseselskaber kom for at høre Ulla Kampmann causere over Italiens kultur og mad i almindelighed og Nemis fortryllende karakter i særdeleshed. Alt imens kunne man nyde Fernandos vidunderlige mad og skue ud over Nemi-søens spejl.
Om aftenen slentrede Ulla rundt mellem restaurantens mange delejer-gæster og forhørte sig stilfærdigt, venligt og deltagende til ophold og trivsel i Villaen.
Ikke alt fungerede helt efter normal dansk standard, men de fleste problemer blev løst – måske ikke altid lige hurtigt, men som Ulla altid sagde: Sæt jer ned og nyd udsigten imens.
I de senere år var Ulla Kampmann svækket, og man så hende ikke længere i Nemi by sammen med en af sine mange hunde. Vi har måttet undvære hendes selskab og smittende rolige gemyt, men man kan finde Ulla og hendes lune i hendes mange bøger, hvoraf nok særligt Fernandos Nemi-køkken vil være at finde i mange delejeres hjem, og man kan genkalde sig smagen og duftene fra Nemi, når man ser på hendes smukke malerier.
Æret være Ullas minde.
Med venlig hilsen
Thomas Keller, bestyrelsesformand
Club Diana