Kære delejere
Udenrigsministeriet i Danmark fraråder fra 9. marts 2020 alle ikke-nødvendige rejser til hele Italien på grund af smitteudbrud med coronavirus/COVID-19. Italien har desuden indført en række restriktioner indtil videre til 3. april for at forsøge at inddæmme smitten, som fx lukninger af museer, barer og diskoteker og afholdelsen af sportsarrangementer uden publikum.
Samtidig kan vi desværre oplyse, at der er konstateret en enkelt 87-årig Corona-smittet i Palestrina, som har været indlagt på hospital i Nemi mellem 1. og 8. marts. Han er nu overført til epidemihospitalet i Rom. Der er p.t. ikke flere kendte tilfælde i Nemi. Men det nye hospital i Albano har efter det oplyste nogle smittede indlagt.
Vi opfordrer til at man følger myndighedernes anbefalinger og at delejere orienterer eventuelle lejere, der befinder sig i Nemi eller snart skal derned, om situationen.
Følg med på Udenrigsministeriets rejsevejledning for Italien, og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er på Udenrigsministeriets hjemmeside også muligt at skrive sig op på ”Danskerlisten”, hvis man er i Italien nu, eller har billetter til en bestemt periode i Italien. Man vil så på mail eller sms blive orienteret om, hvordan man skal forholde sig.
Er man i Nemi og har brug for lægehjælp, kan man kontakte Stefano Canterani på telefon 06 9368738 eller mobiltlf.: 3289539824. Har man brug for ambulance, kontaktes 118.

Med venlig hilsen
Thomas Keller, bestyrelsesformand
Club Diana