q104rU0
Via Appia Antica

Det er nemt at komme til Rom fra Nemi med bil. Trafikken glider bedre end man kunne forvente, og det tager kun en lille time at køre derind. Vælg enten Via dei Laghi (SP217) gennem skoven og langs kanten af Albanersøen eller Via Appia Nouve (SS7) gennem Genzano, Arricia og Albano. Ved Ciampino lufthaven mødes vejene og man følger Via Appia hele vejen ind til Rom.

Undervejs kan på venstre side se ruiner fre de gamle villaer på Via Appia Antica og rester af aquadukter. Når man nærmer sig centrum af Rom skal man være forsigtig med ikke at køre ind hvor der er skilte med teksten “Zona Traffico Limitato”, som betyder at det er forbudt at køre ind uden særlig tilladelse.

I Rom er den centrale del således lukket for trafik, selvom det kan være svært at forstå når man færdes til fods. I bil er det en god idé at holde til venstre ved San Giovanni Basilikaen og følge Via Druso, herefter til højre ved Caracalles Termer og med Palatinerhøjene på højre hånd følge vejen ned til og videre langs med Tiberen, hvor det oftest er muligt at finde en parkeringsplads (1 euro pr. time).

Vel ankommet til Rom ligger byen åben for jer. Stemningen i de snævre gader er uforlignelig og alle de mange seværdigheder er indenfor gåafstand. Ligger besøget i sommerhalvåret er det på grund af varmen en god idé at vente til sidst på eftermiddagen med at tage ind til byen. Et andet godt råd er, at købe billetterne til Vatikanet og Colosseum hjemmefra, så I ikke skal stå i kø i timevis. Købes online på: www.rome-museum.com.

BACK