Rundt i Nemi

Rundt i Nemi

På denne side finder du praktiske oplysninger om Nemi organiseret som en række opslagsord ordnet alfabetisk. Nemi er ingen stor by, men en lille bebyggelse omkring Palazzo Ruspoli på kanten af vulkanranden med søen liggende 200 meter nede. Det er en typisk Castelli Romani by beliggende op ad kraterskråningen med gader, der følger højdekurverne, og hvor der ikke kan køre biler.IMG_0239
Byens hovedgade er Corso Vitt. Emanuele, den går fra P.zza. Roma op til Pzza. Umberto I, hvor Palazzo Ruspoli udgør den ene side af pladsen. Fortsætter man forbi paladsets ene del, kan man gå gennem porten ud af byen til Belvedere, hvor der er en strålende udsigt over den nordlige del af søen og ruinerne af Dianahelligdommen. Fra Belvedereudsigten er der en vej ned til søen og der er en trappe ned til Giardino Pubblico (byens park) med bar Belvedere og tilhørende fine toiletter.

Drejer man til højre kan man gå eller måske køre ned til søen og videre til Genzano.

Fra Piazza Umberto I er der flere gader, der fører op i byen, Via Municipio leder op til rådhuset og byens hovedkirke S. Maria Assunta. I begyndelse af Corso Vitt. Emanuele er der en lille plads Piazza Mercato (fungerer om formiddagen som mødeplads for en del af byens kvinder om eftermiddagen som legeplads og mødested for mødre og deres børn).

Ambulance

Tilkald: 118. Se i øvrigt opslag i de to mellemgange i Villa Diana.

Apotek

Findes på hovedgaden Corso Vitt. Emanuele. Til alle apoteker i Nemi og Genzano er der tilknyttet en læge, så det er muligt at købe mere end håndkøbsmedicin.

Bagerier

Byen har to bagerier. De er beliggende på Piazza Umberto I. Den ene ligger i nr. 11 på hjørnet ved Via Municipio. Her handles der fortrinsvis med brød (fremragende) fra egen ovn. Den anden ligger på selve pladsen i nr 8 over for paladsets indgang, og her drejer det sig udover brød mest om kager og andet bagværk, men også pizzastykker.

Bankautomater

Der findes en bankautomat på Piazza Roma i turistpavillionen ved siden af vandautomaten.

Barer

I byen er der mindst 7 barer.

  • Bar dei Pini: P.zz. Roma 3. Den ældste autentiske bar. Ud over de sædvanlige drikkevarer, kager og sandwich kan der købes mælk og is. Her på stedet finder man byens billigste priser.
  • Bar Byron; Corso Vitt. Emanuele 32 ved siden af den berømte “løvefontæne” med byens bedste drikkevand. Baren har balkon med pragtfuld udsigt over søen. Her serveres isanretninger i det store format. Her kan blandt andet købes mælk, smør. Lukket onsdag.
  • Bar delle Fragole, Servering udenfor med udsigt over søen og hovedgaden. Isanretninger med og uden sko vjordbær.
  • Bar Le Delizie, Piazza Umberto I på hjørnet ved Salita Garibaldi. Denne kan man se fra Villa Dianas terrasse. Lukket mandag.
  • Grotta da Spartaco, Piazza Umberto I nr. 5. Stor bar og pizzasted overfor Ruspoli paladset.
  • Bar Belvedere, udenfor byporten og ned af trapperne til venstre
  • Vini e olii, Enotec på vej, Corso Vittorio Emanuele

 

B&B i Nemi

Udover de nedenfor nævnte Bed & Breakfast er der også andre hoteller i nærheden af Nemi, ligesom restauranten Lo Specchio di Diana har nogle få mindre værelser, man kan leje.

  • B&B IL Cortile . Via GIulia (sidste vej på højre hånd, inden man går ud af porten til søen)
    Ejeren er svensk og hedder Maria, ilcortileitaliano@virgilio.it
  • B&B CALIGOLA, IL FARO, Via Nemorense 22 (første restaurant efter Villa Diana mod Genzano) ilfaroristorante@gmail.com
  • B&B Vistalago Nemi, Via del Plebiscito 31, Nemi. Tlf.+ 39 392 16 01 194
  • Azienda Agricola, Iacchelli Giulio & Figli. Små og større lejligheder med mulighed for halvpension, Via Colle dell’Acero 14, Webside.

 

Beklædningsbutikker

Der er for tiden ingen tøjbutikker i Nemi. Til gengæld har Genzano flere.

Benzin

Der er ikke længere benzintank i Nemi. Den nærmeste findes i stedet på hovedgaden i Genzano,

Bilværksted

Et værksted for dæk, udstødningsrør og andre opgaver findes på Piazza Roma over for busstoppestedet.

Blomster

På Piazza Roma findes en udmærket blomsterbutik, Nemus Flora, hvor der også kan købes urtepotteskjulere og afskårne blomster. Hvorfor ikke pynte altanen eller terrassen lidt?

Brandstation

Denne ligger nede på kraterkanten under skolen. Der forekommer ofte udrykninger ud af Nemi til diverse små skovbrande.

Tilkald: 115. Se opslag i mellemgangene.

Busbilletter

Købes i Tabaccheria på Piazza Roma eller på App’en COTRAL.

Cykeludlejning

Der er desværre ikke så mange steder at leje cykler – selv om området er fortræffeligt at cykle i. Både på landevejen og i skovene. Men i Genzano kan man leje cykler hos All Bike. Adresse: Piazza Sandro Pertini 7/8, Genzano di Roma. Telefon: +39 06 9452 2914.

Dagligvarer

Hvor kan man købe de små daglige fornødenheder i Nemi?

  • Ferramenta Vernici på Piazza Roma 51: Her kan man finde rengøringsmidler, toiletpapir, sæbe, børster, kaffemaskiner, elartikler og spande samt værktøj og alverdens andre ting.
  • Tabaccheria Cartoleria Profumi på Piazza Roma 36: Papir, skriveredskaber, postkort, frimærker, legetøj, gavepapir og lidt parfumeriartikler. Fotokopier og fax. Cigaretter. Busbilletter. Måske parkeringsbilletter. Og meget andet.
  • Mini-Market Lo Sfizio på Piazza Roma 41: Skinke, pølse, ost, brød, kaffe, vin, pasta, mælkevarer, marmelader, juice, vand , toiletartikler mm.
  • Roselli (slagter), Piazza Umberto I: Skinke, pølse, ost, brød, vin, slagtervarer (svinekød), pasta, kaffe, køkkenruller, toiletpapir og vand.

Og så kan man være heldig om fredagen at løbe ind i et lille marked på Piazza Roma, der sælger grønt, frugt, nødder, legetøj, mv. Se nedenfor under Marked.

FontænerDSC04341

Byen har mindst to fontæner. Den ene er placeret i anlægget, hvor Piazza Roma går over i Corso Vitt. Emanuele, det andet er placeret på Corso Vitt. Emanuele lige efter nedkørslen til brandstationen og skolen. Vandet der strømmer ud af hanerne regnes for det fineste drikkevand i byen. Derfor kan man ofte se at mange mennesker fylder vandet på store dunke.

Den blå vandautomat på Piazza Roma giver gratis vand – med og uden kulsyre.

FødevarerSlagter i Nemi

  • Mini-Market Lo Sfizio på Piazza Roma 41: Skinke, pølse, ost, brød, kaffe, vin, pasta, mælkevarer, marmelader, juice, vand , toiletartikler mm.
  • Norcineria Castelli; Piazza Roma 5 ved siden af Bar dei Pini. Her handles der med pasta, oliven, tørrede svampe, ost, vin samt dåse kolonialvarer. Friske slagtervarer men mest svinekød.
  • Roselli, Specialita; Piazza Umberto I no.12. Her handles med pålægsvarer som skinke, ost, pølse, friske middagspølser og svinekoteletter. Endvidere kan man købe æg, brød, køkkenruller, toiletpapir, kaffe, vin, øl, vand, juice mm.
  • Frutteria / supermercato, Piazza Roma. Grøntsager, frugter, mv.
  • De Sanctis Store, Corso Vittorio Emanuele 14. Salg af svampe, bær, frugter, nødder, vine, likører, samt specialiteter fra Nemi og omegn.

I Genzano finder man en række gode supermarkeder med friske råvarer og færdigretter. Conad, Coop, Carrefour og Todis.

Se i øvrigt ovenfor under Dagligvarer.

Guldsmed

På højre side i Corso Vitt. Emanuele nr 25 over for posthuset ligger byens guldsmed. Her sælges blandt andet guldindfattede skovjordbær.

Isenkram

Ferramenta Vernici, Piazza Roma 51.
På hjørnet af Via Nemorense og Piazza Roma (på det andet hjørne ligger kirken S. Crocefisso) ligger butikken, hvor alt inden for isenkram kan købes. Her kan man også købe sæbepulver og diverse insektgifte.

Kiosk/boghandel

Tabaccheria, Piazza Roma, overfor busstoppestedet. Et stort udvalg af aviser, blade, postkort, kuverter, tidsskrifter, turistkort og -bøger, legetøj, tegnegrej og bøger.

Læge

Se opslag i mellemgangene.

Stefano Canterani 06 9368738
(“il dottore”) mobiltlf. : 3289539824

Konultationstider:
Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00
Tirsdag, torsdag og fredag KL. 15.00- 19.00

Marked

Hver fredag formiddag (dog ikke om vinteren) rykker der et “marked” ind på Piazza Roma og optager en del parkeringspladser. Markedet omfatter frugt grøntsager, blomster og kolonialvarer.

Hver søndag opstilles en række markedsboder på Corso Vitt. Emanuele langs skolen. Her handles med smykker, bøger, slik, nødder og turistvarer.

Parkering

Der kan parkeres på Piazza Roma mod betaling, det vil sige man skal udfylde en P-billet, der kan købes i kiosken. Ellers henvises parkering langs vejsiden på Via Nemorense mod Genzano og op ad Via dei Laghi, hvor der ca. 100 meter oppe er en P-plads.

Pengeautomater

Se under “Bankautomater”. 

Politi

Tilkald: 112/113. Se opslag i mellemgangene.
Politistation: Via Dei Gladiori 9.

Posthus

Dette ligger midt på Corso Vitt. Emanuele 14/16 i venstre side (på kortet 3 i en sort cirkel). Kort og breve, der lægges i postkassen uden for posthuset, kommer til Danmark på mindre end en uge.

Restauranter

Byen har udover Il Ramo d’Oro i Villa Diana flere forskellige restauranter. Flere af dem findes på Facebook og Instagram. Tjek også Tripadvisor. Her listet i alfabetisk orden.

Da Spartaco Il Grottino
Piazza Umberto I, 5
Dette er også en bar, men der er et stort spisekort med pizza’er, pastaretter og hurtige grillretter.
Stort udvalg af kager – ikke mindst med jordbær.

Grani Bistrot
Via dei Laghi 2/Piazza Roma 22
Mandag lukket.
Webside

L’Acqua Bulle
Corso Vitt. Emanuele 24/26.
Fin udeterrasse med udsigt til søen.
Webside

La Rosa
Corso Vitt. Emanuele 39
Her har værten specialiseret sig i pastaretter.
Kun åben fredag, lørdag og søndag.
Webside

La Taverna
Via Nemorense 13/15, i svinget på vej ind mod Nemi (modsat side af Villa Diana).
Glimrende køkken, med mange fiskespecialiteter. Prøv deres fyldte pasta med trøffel.
Webside

Le Scalette
Salita Garibaldi 8

Pietrino e Renata Original Nemi
Piazza Roma 18

Santi e Briganti
Corso Vitt. Emanuele 6
Ligger lige over for Speccio di Diana.
Fint sted med rigtig god og lidt anderledes mad. Kompetent servering.
Udendørs servering mod søen. Trapper.
Lukket mandag – og i vinterhalvåret også søndag aften.
Webside

Trattoria dei Cacciatori da Tiberio
Piazza Umberto I, 6
Her er specialiteterne vildt og svampe. Et hyggeligt sted med rimelige priser.
Lukket tirsdag.

Trattoria Il Faro
Via Nemorense 14
Lukket tirsdag.

Skole

Denne 3 etages bygning ligger ned af kraterranden op til Piazza Roma. På taget er der indrettet en lille plads som mest bruges af børnene som boldbane og til marked om søndagen. Skolen har i mange år været under udbygning og renovering… Hvornår den bliver færdig, er ikke helt klart…

Supermarked

Der er for tiden ikke noget “rigtigt” supermarked i Nemi. Her må man nøjes med to minimarkeder og andre butikker (se ovenfor under Fødevarer og Dagligevarer). Disse minimarkeder har dog udvidet deres sortiment betydeligt, også med lidt grønt.

I Genzano ligger der både et stort Coop og et stort Conad supermarked (på vejen mod Lanuvio). Der findes også et Carrefour-marked i byen. I midten af byen op mod borgen findes endnu et stort supermarked. Og endelig er der Todis, som ligger lige når man kommer ind i Genzano efter nedkørslen fra Nemi på højre hånd lige før rundkørslen – lige efter den nye kirkegård (der, hvor det gamle Conad lå).

Det er værd at bemærke, at der på Via Colle dell’Acero 14 ligger et “mercato” som er et Agriturismo. De har helt friske økologiske grøntsager, frugt og æg i alle størrelser fra diverse fugle. De har økologisk kød og vin og handler med brød, kager og alskens kolonialvarer. En vin cantina findes også plus en bar og en restaurant. Ved siden af en stor grillplads. Også hvis man har børn, er det en perle. Der er en stor legeplads, et børneteater og ponyridning. De har køer, heste, grise, får, høns, ænder, strudse at se på.

Stedet kan i bil nåes fra Nemi på max 10 min. Op til Via dei Laghi og så til venstre ved Colle dell’ Acero.IMG_0590

Taxi

Tlf.: 06 9410800 (svarer hele døgnet)
Tlf.: 346 2202934

Taxi (privat): 340 3661802

Leonardo Taxi:
Tlf.: 339 2311401
Tlf.: 320 0687943
Email: leo1903@hotmail.it

Transport til og fra lufthavn eller længere ture: Adriano Tavella, tlf.: 3471125702, inlimorome.com

Toiletter, offentlige

Disse findes på vejen ned til brandstationen og skolen i begyndelsen af Corso Vitt. Emanuele. Der ligger et pissoir på vejen op mod kirken

Vand

Vandet i byen er angivelig rent. Specielt fra fontænerne.

På Piazza Roma er der opstillet en vandautomat, hvor man gratis kan tappe vand både med og uden kulsyre.
Samme sted er det tilmed muligt at få opladet sin telefon og sin elbil.

Vaskeri, selvbetjening

Findes i Genzano på Via Sebastiano Silvestri (ved siden af la Banca di Toniolo).

Åbningstider

Butikker åbner tidligt og lukker sent.

Det er værd at huske, at i hele Castelli Romani holder forretningerne middagslukket mellem kl. 13. 00 og ca 16.30. Dette gælder dog ikke de store supermarkeder.

Conad i Genzano holder kun lukket søndag eftermiddag.

I de fleste byer holder forretningerne lukket torsdag eftermiddag og søndag,