Restauranten

Familiemiddag på terrassen hos Il Ramo d’Oro

Restauranten – Il Ramo D’Oro

www.ilramo-doro.com

I Villa Dianas nederste etage ligger bekvemt et udmærket spisested – Il Ramo d’Oro – med en fantastisk udsigt over Nemi og Nemisøen. Den blev grundlagt af Fernando Cavaterra, husbond til den danske maler og forfatter Ulla Kampmann, der var medinitiativtager til villaens etablering. Ulla skrev og illustrerede en lille kogebog med reference til restauranten.

I dag drives restauranten af Raniero Bernardini, der fører de kulinariske traditioner videre.

Fra terrassen på ristorante “Il Ramo d’Oro” kan man undertiden se tre måner – på himlen, i havet og i søen. Det er gudinden Dianas ansigt, der spejler sig.

Restauranten har plads til store selskaber, og om aftenen bages der pizza i den brændeildsopvarmede ovn.

Ristorante “Il Ramo d’Oro” regnes for en af områdets gode spisesteder, hvor der laves god mad til rimelige priser. Her står man for det typiske “Castelli Romani” køkken og giver mulighed for at bestille de traditionelle italienske retter. Blandt de populære egnsretter og hjemmelavet pizza kan der nævnes nogle specialiteter som

Fettuccine ai funghi porcini – Frisk båndpasta med Karl Johan svampe

Riso alla crema di scampi – Risotto med jomfruhummer

Grigliata mista – Blandet grillet kød, lam, pølse, svinekotelet, ¼ hanekylling

Husets foretrukne vin er en fremragende Velletri Doc.

For grupper på mindst 25 personer, i forbindelse med frokost eller aftensmad, arrangeres der demonstration af italiensk madlavning og foredrag om forskellige italienske emner på engelsk, tysk og dansk.

Gennem Il Ramo d’Oro kan man arrangere udflugter af turistmæssig og kulturel karakter, men også med mere specielle formål, ligesom der kan arrangeres bryllup all’italiana.

Ristorante “Il Ramo d’Oro” har onsdag som hviledag, så den dag er der mulighed for selv at udføre “kogekunst” på to blus i lejlighederne eller besøge en af de øvrige gode spisesteder, der findes i Nemi og omegn.