På dette sted lå i etruskertiden et udstrakt skovlandskab “Nemus AriciuAricciaOversigtm”, der har givet navn til den gamle latinske by Aricia. Herfra førte Turn Erdono – hertug af Aricca og leder af ”Det Latinske Forbund” – krig mod Tarquino, den sidste konge i Rom. I Den Romerske Republiks tid blev byen ødelagt af Grassus Mario i forbindelse med hans hærreform omkring 100 fKr. men kort efter blev byen omkring 86 fKr. genopbygget under konsul Lucius Cornelius Sulla. Under kejserdømmet blev området et yndet ferie- og rekreationsområde for den romerske overklasse.

Byen tilhørte i middelalderen Tusculano- og Malabranca-greverne, men blev i 1223 overgivet til pave Onorio III (Savelli) (1216-1227) hvorefter Savelli-familien behersker byen indtil 1661, hvor Chigi-familien ved PaveAlessandro VII (Chigi) (1655­67) overtager magten.

Paven ønskede et privat hus til familien i nærheden af det officielle Castel Gandolfo, og da intet var salg tvang paven familien Savelli til at sælge hele hertugdømmet Ariccia. Herefter hidkaldte han sin hofarkitekt G. L. Bernini (1598-1680) til at restaurere og forny det gamle Savellipalads, der genopstod som Palazzo Ghigi.

Byen Ariccia ligger mellem den 26. og 27. kilometersten på Via Appia Nuova fra Rom. Den historiske del af byen omfatter et område på omkring 500*500 meter sydvest for Piazza della Republica. Hvis man kommer med bil til Ariccia er der betalings parkering lige bagved Palazzo Chigi og kommer man med bus enten fra Rom eller Genzano er der stoppested på Piazza della Republica. Selve pladsen er et imponerende “pladsrum” skabt af Bernini med palads, kirke og fontæner.

Den norske dramatiker Henrik Ibsen var bosiddende i Ariccia i årene 1864-1865 og i den periode skrev han blandt andet dramaet “Brand”.

 

Seværdigheder i Ariccia.

 P1-Ariccia-è-famosa-per-la-Chiesa-dellAssunzione-del-Berninialazzo Chigi 

Oprindeligt bygget af Savelli-familien i sidste halvdel af 1500-tallet, men købt af pave Alessandro VII Chigi i 1661, og derefter totalt ombygget af Gian Lorenzo Bernini 1664-71. Som helhed blev borgen med de stejle hjørnefløje ikke antastet af Bernini, han har fra første færd set bygningen som den vægtigste faktor i en rumlig komposition med en pragtfuld udsigt over Ariccia dalen og campagnen som baggrund. Der for er tilføjelsen af et stort, rigere artikuleret belvedere så karakteristisk, det tager intet hensyn til facadens midterakse, men skubbes til den ene side for udelukkende at orienteres mod det mest åbne panorama. Det gamle traditionelle castello med 4 tårne blev ændret til et fyrstepalads. Arkitekten Carlo Fontana har lavet en tegning af det endnu ufærdige ombyggede palads. Dette blev beskadiget juni 1944 da broen mellem Ariccia og Albano blev sprængt i luften, paladset blev i 1988 erhvervet af Ariccia kommune. I paladset findes blandt meget andet et galleria, der kan besøges frit, udover dette arrangeres der rundture med guide i dele af paladset.

Galleria:

* Giuseppe Mazzuoli (1644-1725): buster af Alessandro VII og kardinal Sigismondo Chigi;

* Bernardo Fioriti (1650-77): buste af kardinal Flavio I;

* Orfeo Boselli (1597-1667): fire buster af romerske kejsere og kejserinder; i nicher gipsafstøbninger efter antikke statuer.

Paladset:

Sala Maestra

* Giovanni Battista Gaulli (1639-1709): Beato Giovanni Chigi.

Cappella

* G. L. Bernini: “un medaglione dipinto a mo’ di sanguina sul muro” (rødkridtstegningslignende murmaleri) (1663)

Sala giallorosso:

* Giovanni Battista Gaulli, ‘Il Bacicio’,

* Giovanni Maria Morandi (1622-1717): portrætter af medlemmer af Chigifamilien;

* Melchiorre Caffà (1638-67): terrakottabuste af Alessandro VII

Stanza dell’Ariosto, 1787-90,

* Giuseppe Cades (1750-1799): Graecia Vetus og Italia Nova, scener fra Orlando Furioso. Nicola Lapiccola havde først malet salen i 1781 (også med Ariosto-motiver), men Cades overmalede den. Af Lapiccolas udsmykning er kun den arkitektoniske del tilbage samt de øverste “pompejanske” billeder.

Stanza dei paesaggi fra omkring 1740.

Stanza delle grotesche.

Arkitekturdekorationen er udført af Liborio Coccetti, og Giuseppe Cades med scener fra Orlando Furioso

Sala da pranzo d’inverno

* Salvator Rosa (1615-76): ‘Pindaro e Pan’

Sala Mario De’ Fiori: “De fire årstider” af Mario Nuzzi.

Stanza delle Belle

* Jacob Ferdinand Voet (1639-1700?)

Sala da pranzo d’estate: vægmaleri med landskabet mod Rom og Genzano af Annibale Angelini (1810-1884).

Chiesa di S. Maria Assunta

Kirken er opført af Gian Lorenzo Bernini 1662-64 som en rundkirke med narthex og en kuppel uden tambur. Kirken virker noget ”trykket”, hvilket skyldes, at den dukker sig for sin genbo slotsherrens hus og dets udsigt. De to kampaniler er anbragt bagtil, hvor de uhindret kan og skal gøre virkning på stor afstand. Inden for er stukarbejderne udført af Pietro Paolo Naldini (1619-91).

I apsis:

* Guglielmo Cortese “il Borgognone” (1628-79): Marias himmelfart 1666

1. kapel tv

* Giacinto Gimignani (1611-81): Antonio Abates død

2. kapel tv:

* Ludovico Gimignani (1646-97)(og måske G. L. Bernini): Den hellige familie hviler på flugten til Ægypten

3. kapel tv:

* Raffaello Vanni (1587-1673): ”Transito di S. Tommaso da Villanova”

3. kapel th:

* Emilio Taruffi( 1633-1696): “S. Francesco di Sales schiaccia le Eresie”

2. kapel th:

* Bernardin Mei (1612-76): “S. Agostino medita sulla Trinità”

1. kapel th:

* Alessandro Mattia da Farnese (1631-1681): ”S. Rocco mellem de pestsyge”

Over for paladset på Piazza della Republica finder man

Fontane di Piazza della Republica

Fontænerne er tegnet af Bernini 1665 og udført af Ambrogio Appiani.

Kommer man fra Rocca di Papa kører man ind på Piazza Republica gennem Porta Napolitana (1666-73). Og kører man ud af byen mod Albano sker fra Piazza Republica over den store bro

Ponte Monumentale

Denne store bro (59 meter høj og 300 meter lang) er konstrueret som tre ovenliggende buer. Den strækker sig fra Piazza della Republica over en kæmpemæssig skovdækket slugt i Vallericcia. Broen blev bygget af pave Pio IX. Fra pladsen og broen er der en fin udsigt over skovområdet, der af Stendhal i 1829 blev beskrevet med “La più bella selva del mondo”.

Fra Piazza della Republicca til venstre for S. Maria Assunta fører Corso Garialdi ind i den gamle bydel med de smalle gader og mange fine butikker. For enden af Corso Garibaldi på Piazza Agostino Ghigi.

Chiesa di S. Nicola
Kirken er bygget 1665-66 på ruinerne af Collegio di S. Maria fra 6. årh. der igen er bygget på podiet af et antikt tempel.

Fra Piazza Agostino Ghigi kan man holde til højre ad Via del Parco, der fører under Ponte Monumentale til Parco Chigi. Hvis man er bilkørende kan man holde til venstre frem til Porta Romana (1673) lade være med at køre igennem og følge Via D. Croce – med en fin udsigt til Ponte Monumentale – ned til rundkørslen med Via Appia Antica. I rundkørslen køres der tre­kvart rundt og man følger Via Appia Antica frem til Via Vallericcia med endnu en rundkørsel, hvor der inde i midten er en “buerest”fra den oprindelige Via Appia. Der fortsættes lige frem ad Via Appia Antica, hvor man passerer Strada detta D. Polveriera og ved næste vej på højre hånd drejes til højre. Hvis man fortsætter et par hundrede meter frem slutter vejen ved en gård. Her neden for indgangen til gården ligger udgangen for den tunnel – Emissarie – romerne byggede for at holde en konstant vandstand i Nemisøen af hensyn til Dianatemplet og Kejservillaen.

Mellem Ariccia og Genzano

Forlader man Ariccia ad Via Appia Nuova og kører mod Genzano, når man efter ca. 1000 meter Piazzale di Galloro, hvor man kan besøge

 

Santuario di S. Maria di Galloro

Dette blev opført i 1624 men blev allerede i 1661-63 udvidet af Gian Lorenzo Bernini og hans daværende elev Mattia de’ Rossi. Den 8. december er kirken slutpunktet for “processione della Signorina” der udgår fra Ariccia.

Inden for kan man se

Højalter

* G.L. Bernini: tympanon med statuer af Innocenza og Mansuetudine

I de første sidekapeller:

* Giacinto Gimignani (1611-81): “S. Tommaso da Villanova risana lo storpio” (1661)

* Guglielmo Cortese “il Borgognone” (1628-79): “S. Francesco di Sales

predica agli Svizzeri” (1663)

BACK